Kontakt en låsesmed, når uheldet er ude

Lige så snart din lås i hoveddøren siger det karakteristiske klik, så ved du det. Du ved det øjeblikkeligt, når du ikke har fået din nøgle med dig, fordi den ligger på indersiden af din smæklås.

Det er bare øv med øv på. Har du ikke en ekstranøgle liggende hos en nabo eller en anden, så er du på den. Så er gode råd dyre, for du må jo have adgang til din bolig igen.

Kontakt en lokal låsesmed

Ligger din eneste nøgle til din hoveddør inde i din bolig, eller er den blevet væk, så må du kontakte en låsesmed. Så rykker han eller hun ud og får døren låst op. Er din nøgle blevet væk, så må du have en ny lås med en ny nøgle til. Husk at få lavet en ekstra kopi, og hav den liggende hos en bekendt i nærheden.

Det er altid en fordel at bruge en lokal håndværker. Det gælder også, når du har brug for en låsesmed København, når du er københavner. Så kan vedkommende komme hurtigt og få klaret dit nøgleproblem.

Skift alle låse ud

Er du flyttet ind i et nyt hus, eller har du været uheldig at have haft indbrud, så er det en god idé at få skiftet samtlige ydre låse ud. Så er du sikker på, at der ikke er nogen ekstra nøgler i omløb et sted. Sådan en opgave er også noget, som din lokale låsesmed kan klare for dig.

Ønsker du en form for overvågning af dit hjem, en dørtelefon, en alarm eller andre foranstaltninger, der kan være med til at skabe tryghed, så er det også en sag for en låsesmed. Du kan for eksempel få et individuelt tilbud på en samlet sikkerhedspakke, som er skræddersyet til dit hus.